Hvad er Amazon?

Læs vores indlæg herunder – så vil du være opdateret på, hvad Amazon er for en størrelse og hvad det egentlig er der gør, at de er blevet så kæmpe store og er blevet et af de stærkteste værktøjer for virksomheder, som vil øge deres salg.

Først og fremmeset - Hvordan startede Amazon og hvem ejer det?

Den 5. juli 1994, et tilfældigt sted i USA, så en mand ved navn Jeff Bezos en enorm mulighed ved at øge sit salg af bøger gennem internettet. Forretningen tog fart og Jeff blev senere hen inviteret til diverse konferencer for at dele ud af sine erfaringer. Dengang var Jeff blot en skør forretningsmand, som solgte bøger på nettet og der kunne sagtens grines af ham rundt om i krogene. I dag har piben fået en helt anden lyd. Han har nemlig formået gennem de sidste 25 år at skabe et af verdens største selskaber, Amazon, som revolutionere utallige af brancher. Amazon har skabt verdens rigeste mand, Jeff Bezos og det er på trods af, at han “kun” har en ejerandel på 16%. Virksomheden omsætter i dag for 1.528 mia. DKK årligt, hvor Danmarks samlede BNP er på 2.140 mia. DKK – altså 72% af hele Danmarks samlede omsætning! Derudover beskæftiger Amazon et antal medarbejdere, som tæller hele 550.000 ansatte verden over.

I dag er Amazon blevet meget mere end bare bogsalg og også mere end ”bare” en online markedsplads.

Før Efter

Billedet herover viser Jeff Bezos i 1997 og 20 år + flere milliarder dollar efter, i 2017

Hvorfor elsker forbrugerne Amazon?

Et af de uden tvivl største grundlag for Amazons succes med deres online markedsplads, er deres strategi om at have forbrugerne i centrum. Hvis man tager til USA, kan det tydeligt ses, hvordan forbrugerne er fuldstændig forelsket i deres services. Amazons har gentænkt kundeloyaliteten med deres Amazon Prime medlemskab.

Medlemsskabet består i, at forbrugeren – for et beskedent årligt beløb på 119$ – får adgang til et væld af fordele. Et af hovedfordele er Prime levering, som er et af verdens mest effektive, billigste og hurtigste leveringsforme. Det består blandt andet af fri fragt og levering inden for 48 timer. Derudover får medlemmer adgang til streamingtjenesten Amazon Prime Video, hvor Amazon investerer massivt i produktion.

Amazon Prime Video

En anden unik del af Amazon er deres Dashbuttons, som er en lille knap forbrugeren betaler 4,99$ for og derefter har knappen derhjemme, hvor et bestemt produkt er tilknyttet. Når forbrugeren løber tør for en bestemt forbrugsvare, klikker de blot på knappen og dagen efter sørger Amazon Prime for, at varerne står ved døren. Der er over 95 millioner Prime medlemmer – alene i USA. Går man indenfor i mange af de amerikanske husstande, vil boligen være plastret til med Amazon Dashbuttons. Dermed kan forbrugerne rende rundt og trykke løs på knapperne i deres eget hjem.

Amazon Dash Button eksempel
Amazon Dash Button køb knap i hjemmet

Dashbuttons findes også i en anden form, som er tilgængelig for alle. Det er Amazons “1-Click-ordering”, som giver forbrugere på Amazons markedsplads, muligheden for at købe varer med kun ét klik. Herved afliver de en af de større barrierer ved den traditionelle webshop, hvor mange forbruger hopper fra ved den lange check-out. Det vil sige, at forbrugerne ikke engang ser Amazon som en butik længere – de bestiller bare derfra, uden spørgsmål.

Amazon one-click Patenteret funktion Køb med ét klik på amazon

En anden indikator på, at forbrugerne elsker Amazon, er måden hvorpå de søger efter nye produkter. I USA foretages 54% af alle produktsøgninger på Amazon, som har overhalet Googles faldende tal på 46%. Derudover står Amazon alene for 50% af alle online-handler i USA. Selvom Amazon ikke er kommet til Danmark endnu, så er de alligevel danskernes næstmest foretrukne online handelsplatform – kun overhalet af Zalando.

Udover den velkendte markedsplads som forbrugerne anvender i stor stil til at finde nye indkøbsmuligheder, tilbyder Amazon også 2 andre markedspladser. Den ene er Amazon Services, hvor platformen viser forbrugerne de ydelser, som er i nærheden. Det er alt lige fra havearbejde, malerarbejde, vinduespudsning, osv. Derudover findes der Amazon Business, som navnet indikere er en B2B platform. Her opretter virksomheden sine medarbejdere, og herefter kan medarbejderne i virksomheden bestille blandt andet kontorartikler i virksomhedens navn, uden at skulle have accept fra chefen eller andre først.

Amazon Services Sælg Ydelser på Amazon
Amazon Business B2B Sælg til virksomheder gennem Amazon

De ovennævnte ting er blot en lille del af Amazon Imperiet. Blandt andet har Amazon et af verdens førende cloud services, kaldet Amazon Web Services (AWS), som har en markedsandel på over 40%. Til sammenligning har den velkendte virksomhed, Microsoft Azure en markedsandel på 30%. Derudover er listen uudtømmelig, med blandet andet Alexa, scannere, elektroniske dørlåse, kamera i fordøren til fragtmanden, fuldautomatisk drone-levering, Amazon Prime Wardrobe med gratis fragt og retur – betal kun for hvad du vil beholde, dagligvarer med Amazon Fresh og langt langt mere.

Amazon Prime Wardrobe
Amazon Fresh Dagligvarer Levering
AWS Amazon Web Services Cloud Sky
Hvad ejer Amazon

Fulfillment by Amazon (FBA) - Logistikhelvede gjort simpelt

FBA lager Fulfilled By Amazon Warehouse

Et af Amazons spidskompetencer, er deres lagerhåndtering. FBA overgår logistiskmedarbejderens vildeste fantasi. Det består i bund og grund i, at sælgere på Amazon kan sende deres produkter til et af Amazons fulfillment centre. Når kunder bestiller et produkt på Amazon, står deres ansatte for at plukke, pakke og sende forsendelsen til kunden. Det eneste sælgeren skal gøre, er at stå for salget og betale diverse gebyrer for håndteringen – alt efter vægt og størrelse på produkterne.

Og deres ansatte sover bestemt ikke – de pakker i gennemsnit en ordre på 5 sekunder! I et af Amazons fulfillment varehuse i Tyskland sender de over 750.000 pakker ud – om dagen! Og den slags lager er der 14 af – alene i Tyskland. Det er altså en kæmpe logistikmotor. Grundene til succesen, er blandt andet deres strømlinen af… alt. På trafikkerede områder på lagrene, er der printet fodaftryk, så medarbejdere ikke går ind i hinanden, og automater med handsker hvor deres medarbejderkort scannes, således at medarbejderne ikke bruger for mange. Billedet herunder viser bare én slags af deres lagerrobotter, som er en del af Amazon Robotics. De små orange robotter som kan forveksles med robotstøvsugere, er forbundet til et netværk. De ved præcist hvilke varer der er i den hylde de samler op, og hvilken medarbejder som skal plukke fra hylden – og hvor lang tid det tager. Altså er automation og strømlining fuldstændig centralt og den dominerende strategi i deres logistik.

Amazon Lager Robot

Blot én slags af Amazons lagerrobotter, ‘Amazon Robotics Drive Unit’

I hvilke lande er Amazon tilgængeligt i dag?

Amazon er i færd med en ustoppelig ekspansion, og har for længst gjort sit indtog i Europa på vores største nærmarkeder, England og Tyskland. Som billederne herunder indikere, er de godt på vej:

Amazon Markedspladser

Den skarpe læser vil se at Danmark fx er high-lighted, men det betyder blot at de også servicerer der. Markedspladserne er nemlig baseret på sproget. Eksempelvis er den tyske markedsplads (amazon.de) også for Østrig og Schweiz. Den blå tekst viser de domæner, som Amazon er aktive på. Hvem ved? Inden længde er .dk domænet måske også på listen.

Som sagt er alt dette sket på under 25 år – hvem ved hvilke muligheder Amazon giver i fremtiden, for at nå ud til kunder? Vi er i hvert fald spændte og følger udviklingen tæt.

Scroll til toppen